AaB-profil blev skadet i testkamp mod Hoffenheim
Foto: Getty Images
Superliga

AaB-profil blev skadet i testkamp mod Hoffenheim

AaB-profilen Marco Meilinger pådrog sig en skade i lørdagens testkamp mod Hoffenheim.

Lørdag eftermiddag spillede AaB sin første testkamp i år 2017. Det foregik mod Bundesligaens nummer fire, Hoffenheim, som Morten Wieghorsts tropper tabte 2-0 til. 

AaB's næste træningskamp er torsdag mod Hobro og her skal Wieghorst formentlig undvære én af efterårets store profiler i Nordjylland, Marco Meilinger.

Østrigeren blev nemlig skadet i løbet af kampen. 

- Han pådrog sig desværre en skade. Vist nok i hoftebøjeren. Hvor slem skaden er, ved vi endnu ikke. Derfor er det umuligt på nuværende tidspunkt at sige noget om, hvornår han er klar igen, fortæller sportsdirektør Allan Gaarde til BT. 

AaB havde en række af fine chancer i anden halvleg, som kunne have fået resultatet til at se bedre ud, fortæller Gaarde. 

- Vi mødte et fantastisk godt spillende hold, men kunne med lidt held være sluppet med et mindre nederlag, hvis vi havde scoret på de store chancer, vi havde i kampens slutfase, slutter han.