Video : Tipsbladet
Superliga

AaB-spiller ærgrer sig over spildte chancer i Brøndby

Selvom AaB kan være tilfredse med at hente point på Brøndby Stadion, tillader Jakob Blåbjerg at ærgre sig over spildte chancer.

Det var primært Brøndby, der havde bolden, men AaB havde flere muligheder for at score mod værterne. I første halvleg formåede Jannik Pohl at løbe forbi Brøndby-forsvarene og aflevere til Edison Flores, men desværre for gæsterne blev afslutningen blokeret.

Sådanne chancer havde AaB-forsvarsspilleren gerne set i netmaskerne.

- Selvfølgelig er vi tilfredse med, at vi holdt nullet på en rigtig svær udebane, men jeg synes også godt, at vi kan tillade at ærgre os over, at vi ikke fik omsat de gode chancer, vi selv havde for at score, siger Jakob Blåbjerg til Nordjyske efter kampen.

AaB kan dog glæde sig over, at mandskabet ikke har tabt en Superliga-kamp i de seneste seks opgør. Sidst det skete, var i udebane-kampen mod FC Nordsjælland i juli.

Morten Wieghorsts spillere tager imod Lyngby på Aalborg Portland Park i næste runde af Superligaen.