AaB-talent har ikke hørt fra Juventus
Efter at have holdt øje med ham i et par år, inviterede den italienske storklub Juventus i december måned AaBs 17-årige stortalent Jacob Barrett Laursen på prøvetræning.
Jacob Barrett Laursen, der kan spille både venstre back og venstre kant, gjorde en fin figur i den uge, prøvetræningen varede, men alligevel ser det ikke ud til, at U/17-landsholdsspilleren lander i Torino.
- Vi har ikke hørt fra Juventus, siden Jacob kom hjem derfra. Når vi ikke har hørt noget fra dem endnu, regner jeg heller ikke med, at vi kommer til det, siger AaBs sportsdirektør Lynge Jakobsen til tipsbladet.dk.
Jacob Barrett Laursen har ikke flere prøvetræninger i kalenderen. Han fortsætter derfor i nordjydernes U/19-trup, der har har træninger med førsteholdet som en del af den ugentlige rutine.