AaB-træner: BATE-kampe kan blive vores fordel

Magnus Pehrsson håber, at FCK's fokus på Champions League kan blive AaB's chance - Foto: Scanpix
Magnus Pehrsson erkender, at det bliver svært at få point med hjem fra lørdagskampen i Parken. Han ser dog FCK's Champions League-kampe som en mulighed for AaB'erne.

Lørdag står den på en af sæsonens sværeste kampe for AaB, når turen går til Parken. Med et 0-2 nederlag til Brøndby i bagagen har cheftræner Magnus Pehrsson haft rigeligt at arbejde med i ugens løb, og når modstanderen hedder FC København, kræver det en stærk indsats, hvis nordjyderne skal have point med hjem.

FC København har åbnet sæsonen godt med udebanesejre mod SønderjyskE og Esbjerg, og senest blev det til et udmærket 0-0 resultat i Hviderusland mod BATE Borisov i kvalifikationen til Champions League. Netop kampene mod hviderusserne kan blive til AaB's fordel, mener Magnus Pehrsson.

- FC København har fået en god start i Superligaen, men det kan vise sig at være en fordel for os, at vi spiller mod dem imellem deres to opgør mod BATE Borisov. For os er kampen mod FC København, det eneste vi skal have fokus på, mens de har mere at tænke på med de to vigtige kvalifikationskampe, og det håber jeg, kan give os en lille fordel i morgen, siger Pehrsson til AaB's hjemmeside.

Til kampen må den svenske træner se bort fra Chris Rolfe, Daniel Fredheim Holm, Dennis Marshall, Henrik Dalsgaard, Marcus Tracy, Jakob Ahlmann og Kenneth Emil Petersen, der alle er ukampdygtige.



Få Tipsbladet gratis tre fredage i træk. Bestil her!
 

Afstemning

Hvilken »ny« Superliga-angriber scorer mest i foråret?:

Seneste nyt på tipsbladet.dk