AaB uden Kent Nielsen i pokalkamp
Illustration
Superliga

AaB uden Kent Nielsen i pokalkamp

Kent Nielsen er syg med influenza, og derfor er Allan Kuhn i spidsen for de forsvarende pokalvindere onsdag eftermiddag.

Når AaB onsdag eftermiddag møder Odder i pokalturneringen, bliver det uden den sædvanlige cheftræner Kent Nielsen på sidelinjen. 

Kent Nielsen er syg med influenza og er derfor ikke med, når kampen fløjtes op på stadion i Aalborg onsdag eftermiddag. Det oplyser AaB via klubbens Twitter-profil. 

I Kent Nielsens fravær er det assistenttræner Allan Kuhn, der står i spidsen for holdet. 

Kampen mellem AaB og Odder fløjtes i gang onsdag klokken 16.15.