AaB pønser på at hente en central midtbanespiller i Uganda. Han har besøgt klubben før og kan komme på kontrakt, når han er fyldt 18 år.

Til sommer kan der meget vel blive tilført afrikansk blod til AaB. Klubben er engageret i et projekt i Uganda, hvor flere spillere har været på besøg på Hornevej. Klubben arbejder nu på at tilknytte én af disse.

Der er tale om en central midtbanespiller, der kan komme på kontrakt, fordi han nu fylder 18 år. Direktør Lynge Jakobsen ser det som en form for svendestykke at få aftalen på plads, inden han stopper ved udgangen af juni.

- Vi har haft nogle stykker oppe for at træne med, og han her var her så for anden gang i januar. Vi er interesserede i at tilknytte ham, og det vil vi begynde at arbejde på i april og maj, når han er fyldt 18 år. Der er mange dygtige spillere i Uganda, og det er et marked, der ikke er særlig bekendt for os. Derfor kan det blive mit svendestykke at få den aftale på plads, siger Lynge Jakobsen til tipsbladet.dk.

AaB-direktøren understreger, at det er planen, at spilleren fra Uganda i første omgang skal indgå i klubbens U/19-trup, hvis det lykkes at få aftalen med ham på plads.

SENESTE NYT...
OP | NED

SUPERLIGA-VIDEO