Absalonsen: Esbjerg for gode til bunden
Illustration
Superliga

Absalonsen: Esbjerg for gode til bunden

Johan Absalonsen tror ikke på, at Esbjerg fB får problemer med at undgå nedrykning.

Der er meget på spil, når SønderjyskE og Esbjerg fB fredag aften tørner sammen i Sydbank Park. Begge mandskaber kan med en sejr avancere, mens der kan skabes ro forud for vinterpausen. 

I SønderjyskE understreges vigtigheden da også af rundens møde. Johan Absalonsen vurderer dog ikke, at vestjyderne kommer i spil til nedrykning: 

- Kampen mod Esbjerg er vigtig, for vi skal have point for at holde bunden på afstand. Men jeg ser ikke kampen som afgørende for at holde Esbjerg under os. Jeg mener, at Esbjerg er for godt et hold til at ligge i bunden. At slå lokalrivalerne er dog selvfølgelig altid en ekstra motivation til sådan en kamp, siger Johan Absalonsen til klubbens officielle Facebook-side.

Johan Absalonsen og SønderjyskE byder Esbjerg fB op til dans klokken 18:30 fredag aften.