AC Horsens-profil efter liv og død-duel: Det var sjovt
Foto: Jan Christensen/Getty Images
Superliga

AC Horsens-profil efter liv og død-duel: Det var sjovt

Lasse Kryger glæder sig over, at AC Horsens klarede første redningstest mod Esbjerg, og han ser nu frem mod Vendsyssel FF.

AC Horsens havde et godt udgangspunkt, da holdet søndag tog imod Esbjerg fB. Et udebanemål kunne blive afgørende i forhold til at sende Esbjerg fB ud, men AC Horsens lykkedes med at vinde kampen med 3-2 og dermed afværge den første tur i afgrunden. 

AC Horsens er endnu ikke helt reddet, men hos Lasse Kryger var der forståelig glæde over søndagens vitale sejr: 

- Det var en spændende kamp. Den var sjov at spille, når der er så meget på spil. Jeg synes, at vi er det bedste hold, og vi giver alt. Vi scorer nogle flotte mål og spiller med overskud og energi. Det er det, der gør det i sidste ende, siger Lasse Kryger til TV3 Sport. 

Han ser desuden frem til de to kommende playoff-kampe for livet mod 1. divisions nummer to, Vendsyssel: 

- Det bliver også to sjove kampe. Vi har en opgave nu. Vi skal samle energi, for om tre dage spiller vi igen, og det bliver sindssygt hårdt. Vendsyssel er et godt hold. Kan vi komme med samme energi som i dag, kan vi dog gøre det igen, udtaler Kryger. 

Første kamp mod Vendsyssel venter allerede onsdag for AC Horsens.