AC Horsens skal hente forsvarsspiller
Christian Klindt Sølbeck/Polfoto
Superliga

AC Horsens skal hente forsvarsspiller

Bo Henriksen får en travl dag i dag, hvor AC Horsens både skal spille pokalkamp og agere på transfervinduet, hvor klubben leder efter en forsvarsspiller.

AC Horsens har i denne sæson spillet over, hvad der var forventet af dem. De har lukket ni mål ind i syv kampe, hvilket er gjort med kun fire deciderede forsvarsspillere. Bubacarr Sanneh, Frederik Møller og Peter Nymann har holdt skansen for den gule fare hidtil, og med unge Mads Bech og langtidsskadede Jacob Berthelsen, mangler ACH en forsvarsspiller. Cheftræner Bo Henriksen arbejder på sagen, men klubben har også en pokalkamp i aften, der skal tages højde for.

- Jeg håber, at vi kan få det til at falde i hak inden kampen, men vi må se, siger Bo Henriksen til Horsens Folkeblad.

AC Horsens har i denne sæson fået følgende nye spillere i truppen: Kim Aabech (AGF), Jonas Gemmer (lejeaftale, FC Midtjylland), Hallur Hansson (Vendsyssel FF), Patryk Wolanski (FC Midtjylland).