AGF-chef lukker transfervinduet - næsten da
Foto: Ole Nielsen / AGF
Superliga

AGF-chef lukker transfervinduet - næsten da

AGFs sportschef Jens T. Anderssson holder døren på klem for flere handler, men regner med, at den sidste handel af lavet for klubbens vedkommende i januar.

AGF har som flere Superliga-klubber været ganske aktive og har markeret sig mest markant ved at hente angriber Morten "Duncan" Rasmussen tilbage fra FC Midtjylland. Sportschef Jens T. Andersson stiller sig godt tilfreds med transfervinduet og regner ikke med flere handler, selv om han ikke fuldstændigt afviser. 
 
- Nej, jeg tror ikke, at der kommer til at ske mere. Man kan selvfølgelig stadigvæk få telefonopkald, der fører til noget, men hvis jeg skal gætte, så er vores transfervindue nu lukket i, siger Jens T. Andersson.
 
Ud over Duncan tilangrebet er svenske Niklas Backman blevet hentet til forsvaret, mens også unge Jens Stage er kommet til - en signing, der mest af alt skal ses som en til fremtiden.
 
Til gengæld har AGF sagt farvel til Morten Nordstrand, Ahmed Yasin og Davit Skhirtladze
 
- Jeg synes, vi er kommet styrket ud af transfervinduet. Tre spillere har forladt os, og de tre spillere, der er kommet ind, har gjort os stærkere som hold. To af spillerne - Backman og Duncan - har tydelige lederegenskaber og en stærk karakter, hvilket har været vigtigt for os at få ind på banen, siger Jens Andersson.
 
- Det har været et af de primære mål med transfervinduet, at vi ville have stærke karakterer ind på holdet. Glen og Lars arbejder meget med kulturen på holdet og i truppen, og her bliver rekrutteringen af spillerne ekstra vigtig, for det kan hjælpe os i det arbejde og fremskynde udviklingen, såfremt det er de rette karakterer, vi får ind.
 
- Det har vi fået med alle tre. Duncan og Backman er selvfølgelig to erfarne spillere med gode lederegenskaber. Jens Stage er mere fremtidens spiller med et stort potentiale. Så der har været en god balance på de spillere, vi har hentet, siger Jens Andersson, der hele tiden har været forberedt på, at der ikke ville være den store aktivitet i dette vinduet.
 
Egentlig var det ikke planen, at der skulle handles så meget, men da Ahmed Yasin pludselig blev solgt tilbage til Sverige - efter eget ønske - gav det flere midler at gøre med. 
- Vi vidste meget tidligt, at det ikke blev et stort transfervindue for os, fordi vi i denne omgang ikke havde så mange penge at gøre med. Men salget af Yasin åbnede nogle muligheder, og derfor kunne det lade sig gøre at hente Backman og Duncan, fortæller Jens Andersson.
 
Sportschefen ånder nu ud på træningslejren i Portugal, hvor han dog allerede fra i morgen går  gang med at se nærmere på, hvad der kan og skal ske i sommerens transfervindue.