Video : Tipsbladet
Superliga

AGF forlænger med fire førsteholdsspillere

AGF har forlænget med fire af klubbens førsteholdsspillere - heriblandt Niklas Backman.

Den stærke svenske forsvarsgeneral Niklas Backman har i løbet af det seneste år etableret sig som fast mand under Glen Riddersholm samt blevet en publikumsfavorit på Ceres Park. 

Derfor glæder det formentlig størstedelen af AGF's fans, at svenskeren i dag har skrevet under på en kontraktforlængelse med AGF. 

Det bekræfter klubben på sin officielle hjemmeside. Foruden Backman, der har fået en kontrakt frem til sommeren 2019, har AGF ligeledes forlænget med Jens Stage samt Mustapha Bundu, mens 19-årige Nimo Gribenco har fået sin første professionelle kontrakt hos klubben. 

Sportschef glæder sig over de fire kontraktforlængelser og fortæller følgende om Niklas Backman. 

- Niklas Backman har været i AGF i et år, og han har fra første dag vist sit værd på og udenfor banen. Han er en kriger, og han har en vindermentalitet, der smitter af på hans holdkammerater. Han er på alle måder et stort aktiv for os, og derfor er vi også glade for, at vi har forlænget aftalen med ham, fortæller Andersson i en pressemeddelse. 

Øverst i artiklen kan du se et interview med Niklas Backman, der sætter ord på kontraktforlængelsen.