Superliga

AGF frigør Kapidzic fra kontrakt

AGF-angriberen med de bosniske rødder forlader klubben.

AGF har valgt at ophæve Sanel Kapidzic’ kontrakt, et år før den løb ud.

Angriberen med de bosniske rødder havde ikke umiddelbar udsigt til spilletid inden for den nærmeste fremtid, og dermed vinker Kapidzic nu farvel til aarhusianeren efter 11 år.

- Jeg er glad for, at vi har fundet en løsning. Personligt håber jeg på, at Sanel får scoret nogle mål for FC Fyn, så han kan få kickstartet sin karriere, siger AGF's sportschef Brian Steen Nielsen til klubbens hjemmeside.

Kapidzic ankom fra svenske Galten FS i 2001 som helt ung. Den 22-årige angriber træner i øjeblikket med i FC Fyn.