AGF i specialdesignet trøje mod Brøndby IF
Foto: AGF
Superliga

AGF i specialdesignet trøje mod Brøndby IF

AGF-spillerne vil bære en special-designet trøje til søndagens Superliga-kamp mod Brøndby IF.

Trøjen er fortsat hvid, men alligevel er der noget ganske særligt ved den trøje, som AGF's spillere vil bære i søndagens hjemmekamp i Superligaen mod Brøndby IF. 

For væk er den normale hovedsponsor Ceres' logo på brystet, hvor der i stedet vil blive markeret, at Aarhus i 2017 er europæisk kulturhovedstad.

Den special-designede trøje vil også have "Aarhus Skyline" afbilledet på brystet, mens der under kraven vil være lavet en regnbue som en henvisning til et af byens varetegn - regnbuen på taget af kunstmuseet Aros. 

- Fodbold er en del af kulturlivet - ikke mindst her i Aarhus, hvor AGF er en indgroet og fast del af byen og af mange menneskers kulturforbrug. Og når Aarhus nu i år er europæisk kulturhovedstad, synes vi og Hummel, at det var på sin plads at markere sammenhængen mellem fodbold og kultur med en helt ny unik trøje, siger adm. direktør i AGF, Jacob Nielsen.

Ideen om den speical-designede trøje er trøjesponsor Hummels, hvor det har handlet om både at signalere sport og kultur i en og samme trøje.

- Kunsten har været at lave en trøje, der både sagde noget om Aarhus som kulturhovedstad, og stadig er en ægte AGF-trøje - derfor er den naturligvis stadig hvid. Samtidig har den så en masse fine detaljer - for eksempel en skyline af kendte århusianske bygninger på brystet. Og den har også det velkendte røde Ceres-logo, men i stedet for "Ceres", er Royal Unibrew gået med til, at der står "2017, siger Morten Lund -marketing manager hos Hummel.

Special-trøjen er kun produceret i et yderst begrænset antal og kan købes fra fredag morgen hos Hummel, på AGF's onlineshop eller uden for Ceres Park inden søndagens kamp.

Flere billeder af trøjen her: