
AGF lider i øjeblikket af masser af skader i A-truppen. Ser man et øjeblik borg fra de skader, står AGF-sportschef Brian Steen Nielsen med et halv startformation, der har kontraktudløb til sommer.
Ud over langtidsskadede Peter Graulund har profiler men samtidig veteraner som Søren Berg og Martin Jørgensen også kontraktudløb, hvilket også er tilfældet for forsvarsspillerne Mark Howard og Arthur Sorin.
Talenter som Casper Sloth og Giorgi Diasamidze samt marginalspillerne Anders Nielsen, Emil Scheel har også udløb til sommer. Sportschef Brian Steen Nielsen erkender, at der ligger et vigtigt arbejde og venter i den kommende tid. For der skal forlænges flere kontrakter.
- Spillere som Søren Berg og Martin Jørgensen har været blandt vores absolut bedste i denne sæson, og jeg kan ikke se, hvorfor de ikke også skulle være det i den kommende sæson og i princippet i endnu længere tid, siger Brian Steen Nielsen til tipsbladet.dk
Om Peter Graulund, der blev alvorligt skadet for få uger siden er ude i resten af sæsonen, men Brians Steen Nielsen har allerede åbnet for alligevel at forlænge den 35-årige angribers kontrakt.
- Alle der har været inde omkring førsteholdet i denne sæson har gjort det godt, og selvfølgelig skal vi have forlænget en del kontrakter, men der vil nok også være nogen, der ikke får forlænget. Jeg er godt i gang med samtaler med de respektive agenter, advokater og hvem der ellers repræsenterer de forskellige spillere, siger sportschefen uden dog at ville sætte navne på.
Spillere som Anders Nielsen, der i sidste sæson var lejet ud til Sønderjyske med fast spilletid til følge var i sommer på vej til Silkeborg og han ligner sammen med Emil Scheel spillere, der godt kan begynde at se sig om efter andre steder at spille. Begge spillere har begge kun fået et enkelt indhop i denne sæson - på grund af de mange skader i truppen.
- Der vil altid være en naturlig udskiftning på holdet, og sådan vil det også være i fremtiden. Nu handler det også om, at vi skal godt i gennem det kommende transfervindue, og her kan man da godt forestille sig, at nogle spillere kommer til at skifte klub. Det handler i bund og grund om at få skabt kontinuitet omkring førsteholdet, og det er vi selvfølgelig godt i gang med, siger Brian Steen Nielsen.
Inden vinterens transfervindue står for døren har AGF tre kampe tilbage i Superligaen, hvor Silkeborg, AaB og FC København venter.