AGF-træner holder nedrykningstema i live
Foto: Claus Bonnerup / Polfoto
Superliga

AGF-træner holder nedrykningstema i live

På trods af en margen på 13 point ned til Hobro på Superligaens eneste nedrykningsplads, vil AGF-træner Glen Riddersholm ikke aflive nedrykning som et tema

Selv om med overtal i 75 minutter ikke lykkedes at nedlægge FC København i weekenden blæser der egentlig positive vinde over AGFs forårssæson. 2-2 ude mod OB i en kamp, hvor begge hold havde en dominerende halvleg, en klokkeklar og fuldt fortjent 3-0-sej ude over Sønderjyske i pokalturneringen og senest altså 0-0 hjemme mod FC København. 
 
AGF ligger placeret som nummer 10 i tabellen, men der er hele 13 point ned til et Hobro-hold, der har tabt de første to kampe i forårssæsonen - den seneste sågar med hele 6-0 til Viborg FF: 
 
Alligevel vil  AGF-træner Glen Riddersholm ikke fuldstændigt afvise nedrykningsteamet, inden den kommende rundes møde med nummer 11 i tabellen, Esbjerg fB.
 
- Vi har hele tiden sagt at vi kigger opad i forhold til os selv: Hvem i tabellen er det, vi gerne vil indhente og hvem er det, vi skal måle os imod når vi hen over det her forår forbereder os til næste sæson. Og der gælder det om at vi hele tiden er i stand til at blive bedre fra kamp til kamp og være stabile. Vi har respekt for de hold, der ligger under os, og ét af dem møder vi på fredag. Men det her med at sige, at nu har Hobro fået en dårlig start og vi har fået en god start og så er det tema uddebatteret, det er ikke sådan, vi tænker. Vi tænker hele tiden på den næste kamp og forbereder os på tre point, og det er dét, vi tager udgangspunkt i, siger Glen Riddersholm til stiften.dk
 
Inden fredagens udekamp er AGF fem point foran Esbjerg fB. Kampen fløjtes i gang klokken 18.00.