AGF-træner: Jovanovic er købt som førstekeeper
Superliga

AGF-træner: Jovanovic er købt som førstekeeper

AGF-træner Glen Riddersholm slår fast, at der er udsigt til et skifte på målmandposten i den kommende sæson.

AGF købte i weekenden den 23-årige serbiske målmand  Aleksandar Jovanović og træner Glen Riddersholm lægger ikke skjul på, at den unge målmand er udset til at blive førstemålmand på bekostning af nuværende anfører og ankermand Steffen Rasmussen 

- Det skal han arbejde og spille sig til. Men ja, han er købt ind som førstemålmand, siger Glen Riddersholm til Aarhus Stiftstidende. 

 
Men der bliver ikke tale om, at Steffen Rasmussen er på vej væk fra AGF. Den 33-årige keeper kender situationen og har tænkt sig at blive.
 
- Steffen Rasmussen er en rigtig klubmand. Han vil rigtig gerne tage et stort ansvar i vores trup og ledergruppe, hvad han også fortsat skal. Han er en vigtig del af vores hverdag i AGF, og det vil fortsætte. Vi er stolte af at have en kultutbærer som ham i AGF. Ham vil vi værne om og respektere, og han har indtil videre givet udtryk for, at han vil blive i AGF og være med til at genopbygge fortidens vinderkultur, lyder det fra AGF-træneren.

AGF tabte sæsonens sidste kamp med 2-1 til FC København i Telia Parken oig runder dermed sæsonen af som nummer 10 taballen.