Video : Tipsbladet
Superliga

AGF'er genkender ikke direktørens kritik

AGF-direktør Jacob Nielsen kritiserede mandag spillerne for ikke at være motiverede nok. Men den kritik er spillerne ikke enige i.

AGF-spillerne er ikke lige så motiverede som alle andre hold. Det fortalte i hvert fald klubbens direktør Jacob Nielsen forud for mandagens kamp mod AaB.

Men den hårde kritik af spillerne er ikke noget, man kan genkende i truppen.

- Jeg mangler hverken vilje eller vindermentalitet. Den må stå for hans regning. Jeg har været i den her situation før, og jeg har aldrig været i en trup, der har så godt et sammenhold, siger Martin Spelmann til Stiften.dk.

Jacob Nielsens opsang virkede tilsyneladende heller ikke, da AGF mandag aften igen måtte se sig slået. Klubben har nu kun fået fem point i otte Superligakampe i foråret.