AGF'er i spil til stor hæder i hjemlandet
Superliga

AGF'er i spil til stor hæder i hjemlandet

Ahmed Yasin er i spil til titlen som Årets Spiller i Irak.

Ahmed Yasin har stadig til gode at ramme sit topniveau for AGF, men der er ingen tvivl om, at det er en stor stjerne, der er kommet til Aarhus. I hvert fald på lidt andre breddegrader end de østjyske.

I offensivspillerens hjemland Irak er Ahmed Yasin således en stor sportsstjerne, og det er blandt andet kommet til udtryk via, at AGF har en del irakiske følgere.

Nu er Ahmed Yasins status også blevet illustreret af, at han er blevet nomineret til Årets Spiller i Irak. Det skriver morethanaclub.dk. Nomineringen sker knap så meget på baggrund af Yasins præstationer for AGF, men derimod for Örebro, med hvem han nåede den svenske pokalfinale, samt det irakiske landshold, der nåede semifinalen i Asia Cup.

Ahmed Yasin har scoret et enkelt mål for AGF i denne sæson. Han har spillet 16 ud af 17 Superliga-kampe for oprykkerne.