Agger efter kaoskamp: Dommeren er som han er
Superliga

Agger efter kaoskamp: Dommeren er som han er

Daniel Agger var yderst diplomatisk efter søndagens 1-1-kamp mod FCM.

Kenn Hansen er givetvis ikke Brøndbyfansenes yndlingsdommer efter søndagens kamp mellem BIF og FCM. Men det lod Brøndby-forsvareren Daniel Agger sig ikke påvirke af, da han blev interviewet af 3+ efter kampen.

- Dommeren er som han er. Det kan vi ikke rigtigt lave om på. Sådan er det, man må spille efter det. Der er ingen grund til at kommentere det, lød det fra Daniel Agger.

Med 1-1 har Brøndby stadig deres første sejr i forårssæsonen til gode.

- Jeg synes sådan set, at vi har godt fat i det i første halvleg. Vi står som vi skal, og vi er aggressive, men vi mangler lige at komme til de helt store chancer. Men vores gameplan går egentlig meget godt. Derfor irriterer det os selvfølgelig, at vi lukker sådan et mål ind igen, siger Daniel Agger.

Med det ene point er Brøndby nu seks point efter Randers, der tabte tidligere i dag til Silkeborg.