Ahlmann: Flores kan give panderynker
Foto: Polfoto
Superliga

Ahlmann: Flores kan give panderynker

AaB’s Jakob Ahlmann er meget begejstret for de rød- og hvidstribedes nye offensive profil, som repræsenterer en slags nybrud hos nordjyderne

AaB fortsatte sit hektiske transfervindue denne sommer, da Edison Flores noget overraskende for snart tre uger siden blev præsenteret på en 4-årig kontrakt.

Forventningerne var store, da den 22-årige peruvianske landsholdsspiller og noget anderledes tilføjelse, Villarreal havde på kontrakt for tre år siden, var på plads, og Flores har ikke skullet bruge lang tid på at bevise potentialet. I går scorede han sit første mål, da AGF tabte 2-1 i Aalborg, og Jakob Ahlmann ser begejstret til.

- Jeg tror, at vi er mange, der har fået et rigtig godt indtryk, og fodboldmæssigt er det ikke svært at se, at han kan noget. Han lavede mange gode ting i går, og man må bare tage hatten af for, at han er trådt i karakter så hurtigt. Der er nogle kommunikationsvanskeligheder, og de fleste af os har svært ved at føre en samtale med ham, men han har så meget kvalitet, at det har overskygget det andet, siger han til tipsbladet.dk og fortæller om en indstilling hos peruvianeren, som især har imponeret venstrebacken, der selv er tilbage i fuld vigør.

- Når det er sagt, synes jeg især, at det er fantastisk at se, hvordan han arbejder. Der er mange eksempler på spillere, der kan noget ekstraordinært, men ikke leverer den bedste indsats for holdet, men ham her giver virkelig noget til holdet, og det er næsten flottere end det, som han ellers har nået at præstere.

Nordjyderne, FCK og Brøndby lige nu deler førstepladsen med, har længe været kendt for et noget tydeligt, fast spilkoncept, men umiddelbart har man nu fået lidt flere toner i musikken. Camerounske, 20-årige Christian Bassogog har i denne sæson fået sit helt store gennembrud, og Flores fortsætter umiddelbart den tendens, som 25-årige Ahlmann også gerne vil kalde for et nybrud.

- Det kan man sagtens sige. Vi har tidligere haft et lidt fast spilkoncept, som vi stadigvæk har mange elementer fra, men det har givet os noget andet, at vi har nogle, der kan sætte noget sammen på egen hånd, når vi som i går for eksempel har problemer med at få det til at flyde i vores etablerede spil. 

- Tidligere har mange modstandere måske vidst, hvad vi gør, når vi har bolden, og vores angribere har måske været mere statiske, men jeg tror, at vi har lige nu har nogle spillere, der giver nogle panderynker, forudser han.

Ja, det går umiddelbart godt, det hele. Men kan man ikke tro, at I som trup og på sigt kan have svært ved at håndtere en udenlandsk spiller som ham her? Er det en opgave, som du mener, I som hold og klub har været vant til at løse?

- Sproget er en barriere, men jeg vil ikke sige, at det er et stort problem. Der har altid været en eller to udlændinge i truppen, og vi har mange, der har skullet arbejde med andre kulturer før. Og det giver måske også noget, at vi ikke minder for meget om hinanden. Ikke kun for holdet, men også fansene på stadion. Der er kommet noget spræl, og de har virkelig fået noget at glæde sig til.

Nicolaj Thomsen, Kenneth Emil Petersen, Lukas Spalvis og Rasmus Jönsson er alle forsvundet fra sidste sæsons startopstilling, mens Flores, Casper Sloth, Markus Holgersson og Marco Meilinger er hentet til AaB-holdet, hvor Sebastian Grønning, Magnus Christensen, Joakim Mæhle og Rasmus Thellufsen alle har fået officiel debut, efter de alle spillede ungdomsfodbold i klubben i sidste sæson.