Ahlmann: Karriere sat på standby
Illustration
Superliga

Ahlmann: Karriere sat på standby

Korsbåndsskadede Jakob Ahlmann er godt i gang med sin genoptræning, men det er mentalt hårdt at sidde ude, forklarer han.

AaB-backen Jakob Ahlmann må se til fra sidelinjen, når de danske mestre fra AaB spiller kamp denne sæson. Den 23-årige venstre back er færdig for sæsonen, efter han blev ramt af en korsbåndsskade på et tidspunkt, hvor karrieren ellers kun gik frem. Dansk mesterskab, pokalvinder, landsholdsdebut. Alle ting, han opnåede i sidste sæson.

I denne sæson var det så tanken, at Ahlmann skulle få mere erfaring og hjælpe AaB til en god europæisk sæson. Men i stedet er Ahlmann sat tilbage, og det er svært at sidde ude, forklarer backen, der har søgt støtte hos venner og familie.

- Man har brug for nogen at snakke med, så man ikke sidder med det hele selv. Der er mange tanker, der flyver igennem ens hoved, og det er jo hele ens karriere, der bliver sat lidt på standby, så jeg brugte selvfølgelig et par dage på at komme ovenpå igen, siger backen til Nordjyske.

Ahlmann ventes ikke at spille igen i denne sæson. Også Lukas Spalvis er ude med en korsbåndsskadet.