Alexander Sørloth får chancen fra start i landskamp
Foto: Lars Rønbøg/Getty Images
Superliga

Alexander Sørloth får chancen fra start i landskamp

Alexander Sørloth starter inde for Norge i aftenens landskamp mod San Marino.

Alexander Sørloth har været i fantastisk form for FC Midtjylland i denne sæson, hvor han aktuelt er nummer tre på topscorerlisten efter Ernest Asante og landsmanden Pål Alexander Kirkevold. 

Nu bliver angriberen belønnet for sine mange mål.

Ikke nok med, at Alexander Sørloth i sidste uge blev udtaget til det norske landshold, så forventes FC Midtjylland-angriberen også at starte inde, når nordmændene i aften møder upåagtede San Marino i VM-kvalifikationen. Norsk TV2 mener at vide, at Alexander Sørloth skal danne angrebsduo med Joshua King i opgøret. 

Jesper Mathiesen, der er ekspert på norsk TV2, mener, at det giver god mening at bringe Alexander Sørloth fra start mod San Marino.

- Sørloth har haft en meget imponerende sæson i FC Midtjylland, og det bliver spændende at se ham på toppen sammen med King mod en så begrænset modstander som San Marino. Norge kommer til at producere mange indlæg, og så er der gode muligheder for Sørloth til at bruge sine forcer, siger eksperten.

OB's Sten Grytebust starter som ventet på bænken for Norge.