Allan Gaarde forventer Thelander bliver i AaB
Illustration
Superliga

Allan Gaarde forventer Thelander bliver i AaB

AaB's sportschef, Allan Gaarde, forventer, at Rasmus Thelander også vil være at finde i det nordjyske, efter transfervinduet er smækket i.

AaB's Rasmus Thelander var ikke med, da AaB søndag spillede 2-2 mod Silkeborg. Det gav anledning til spekulation omkring forsvarsspilleren fremtid i det nordjyske. 

Men nu slår AaB's sportschef, Allan Gaarde, fast, at han forventer Thelander også vil være at finde i AaB, når transfervinduet er smækket i. 

- Det var en ren sportslig vurdering fra træneren. Thelander har spillet mange kampe, mens Kasper Pedersen ikke har spillet så mange. Det er det, det handler om, siger Allan Gaarde til Nordjyske. 

Allan Gaarde indrømmer dog, at der er kommet henvendelser omkring Thelander. 

- Men det har vi fået på flere spillere. Der er før sket mærkeligere ting mod slutningen af et transfermarked, men det er forventningen, at han også er her tirsdag, siger Allan Gaarde.