Alligevel overvejer klubben at hente en offensiv spiller til truppen men vil ikke lægge sig fast på én position, som klubben bør forstærke sig på.
- Men hvorvidt den offensive forstækning bliver en frontløber eller en kantspiller, har vi ikke lagt os fast på, siger Allan Gaarde til BT Sporten og tilføjer:
- Lad mig understrege, at vi er udmærket tilfreds med de spillere, vi råder over. Det er en trup, som vi føler os tryg ved. Tidligere i dette transfervindue har vi hentet et par dygtige defensive spillere (Jores Okore og Kristoffer Pallesen, red.), og jeg forventer ikke, at vi kommer til at handle specielt meget mere. Målsætningen for denne sæson går i retning af, at vi placerer os i toppen. Således har vi lagt budget efter en top seks placering, siger AaB-direktøren.
Forud for opgøret imod SønderjyskE har AaB både Patrick Kristensen, Oliver Abildgaard, Marco Ramkilde og Robert Kakeeto på skadeslisten. Søndagens Superliga-opgør starter kl. 14.