Almebäck flirter med svensk klub
Superliga

Almebäck flirter med svensk klub

Michael Almebäck ser ud til at være lidt i overskud i Brøndby, og nu ser det ud til at hans gamle klub, Örebro, kan komme på tale. Spilleren selv virker i hvert fald ikke afvisende.

Brøndby havde ikke meget held med den svenske forsvarsspiller Michael Almebäck, og derfor har han senest været udlejet til EfB. Nu ser det ud til, at han er ved at have fundet en ny klub.

Det skriver den svenske lokalavis Nerikes Allehanda.

Ifølge deres oplysninger har Örebro nu vist interesse for den svenske spiller, som bliver betegnet som et drømmeindkøb for fansene i den svenske klub. Selv er Almebäck heller ikke bange for at gøre forhåbningerne for de svenske fans større.

- Som jeg tidligere har sagt, så har jeg altid været positiv overrfor Örebro, og jeg havde en rigtig god tid senest, jeg var der, siger Michael Almebäck, der dog ikke vil komme nærmere ind på, om han også skifter til den svenske klub.

Tilbage i tiden hos Örebro blev det endda til landskampe for Michael Almebäck inden han skiftede til Club Brügge, og derefter skiftede til Brøndby, hvor det har været med begrænset succes.