Amerikaner siger nej til AaB
Foto: René Schütze/Polfoto
Superliga

Amerikaner siger nej til AaB

AaB har haft interesse i amerikanske Bob Bradley, men han har valgt at sige nej til AaB.

Træneren i norske Stabæk kommer også til at hedde Bob Bradley efter sommeren. Den amerikanske træner har været på blokken i AaB, og han har været til samtale, men i sidste ende har træneren valgt at takke nej til jobbet hos AaB. Det skriver BT.

- Vi ved godt, der har været kontakt mellem dem. Jeg har talt med Bob, og han har givet mig besked om, at han har sagt nej til AaB, og at han ønsker at blive i Stabæk, siger Stabæks formand Espen Moe til BT.

Bob Bradley er tidligere amerikansk landstræner, og han har på rygteplan også været meldt interessant i Aston Villa, hvor klubben skal være interesseret i at hente Bradley som sportsdirektøren.

AaB skal dermed på jagt efter en anden træner, og Lars Søndergaard, nuværende SønderjyskE-træner - der i øvrigt bor i Aalborg, ligner et godt bud på en mand, der skal afløse Kent Nielsen i jobbet som chef for AaB.