Andre Bjerregaard færdig på Island
Foto: Andre Bjerregaard/Getty Images
Superliga

Andre Bjerregaard færdig på Island

Andre Bjerregaard forventer at forlade islandske KR efter blot et halvt år på vulkanøen.

Den tidligere AC Horsens-angriber, Andre Bjerregaard, skiftede i sommerens transfervindue til KR fra Island, men danskeren underskrev blot en kort aftale med klubben fra vulkanøen. Nu er sæsonen forbi på Island, og det samme er Andre Bjerregaards tid i KR.

Hans kontrakt med klubben udløber til januar, og selv om han ikke helt vil afvise at forlænge med KR, har han en forventning om, at turen går til en anden klub.

- Jeg står og er fri på markedet og skal ud og finde et nyt sted at spille. KR har sagt, at de gerne vil beholde mig, hvis vi kan finde ud af noget. Men der er lang tid endnu, så jeg venter og ser på hvilke muligheder, der opstår, siger Andre Bjerregaard til TV2 Østjylland.

Sportsligt havde Andre Bjerregaard et succesfuldt ophold i KR, der sluttede sæsonen som nummer fire i den islandske liga. Danskeren scorede fire mål i 10 kampe for klubben.