Andreas Cornelius glipper sæsonens sidste kampe
Superliga

Andreas Cornelius glipper sæsonens sidste kampe

FCK-angriberen er skadet og kommer ikke i aktion mere i denne sæson. Det samme gælder Mikael Antonsson og Kasper Kusk.

FC København kommer til at undvære angriberen Andreas Cornelius i sæsonens sidste kampe. I FC Københavns seneste kamp pådrog Cornelius sig en forstrækning, og han kommer dermed ikke i aktion mere på denne side af sommerferien. Det oplyser FC København på sit website. 

Den nyslåede danske mesterklub oplyser desuden, at Kasper Kusk og Mikael Antonsson også er færdige for sæsonen på grund af skader. Desuden ligger det fast, at den svenske trio med Robin Olsen, Ludwig Augustinsson og Erik Johansson har fået fri til torsdagens kamp mod Esbjerg for at blive klar til EM med Sverige. Dog skulle de være tilbage til søndagens kamp mod AGF.

FC København kan dermed stille et ganske alternativt hold i den kommende runde. Til torsdagens kamp mod Esbjerg er midtbaneduoen med William Kvist og Thomas Delaney imidlertid tilbage. 

FCK-truppen til kampen mod Esbjerg ser således ud:
2. Tom Høgli
4. Pelle Nilsson
6. William Kvist
7. Benjamin Verbic
8. Thomas Delaney
9. Bashkim Kadrii
10. Nicolai Jørgensen
19. Federico Santander
20. Christoffer Remmer
22. Peter Ankersen
24. Youssef Toutouh
25. Mathias Zanka Jørgensen
28. Thomas Kaminski
32. Danny Amankwaa
34. Marcus Mathisen
35. Aboubakar Keita
41. Kim Christensen