Ankersen: Sejr vil godkende efteråret
Illustration
Superliga

Ankersen: Sejr vil godkende efteråret

Jakob Ankersen vil godkende efteråret, hvis Esbjerg besejrer FC Nordsjælland i årets sidste kamp.

Esbjerg fB fik en skidt start på Superligaen, hvor vestjyderne længe var at finde under nedrykningsstregen. Holdet er dog kommet flot tilbage, og har desuden sikret sig adgang til kvartfinalerne i DBU Pokalen. 

Jakob Ankersen er da også klar til at godkende efteråret, hvis det bliver til sejr i årets sidste kamp mandag mod FC Nordsjælland:

- Når man føler, man er inde i en god periode, er det altid træls at stoppe. Også for holdet er det lige pludselig ved at være et godkendt efterår med en plads i kvartfinalen i DBU Pokalen, men det kræver, at vi vinder over FC Nordsjælland i den sidste superligakamp. Hvis vi vinder og får kontakt med top seks, er det et fint efterår, siger Jakob Ankersen til klubbens hjemmeside.

Esbjerg fB og FC Nordsjælland krydser klinger klokken 19:00 på Blue Water Arena.