Video : Tipsbladet
Superliga

Asante & Donyoh: Vi lytter til hinanden

FC Nordsjællands to ghanesiske angribere håber at kunne fortsætte deres gode form.

4 mål på 2 kampe. Det er hvad FC Nordsjællands ghanesiske angrebsduo har bidraget med i starten af dette års Superliga. Seneste scorede Godsway Donyoh de første 2 mål mod Brøndby, mens Ernest Asante blev matchvinder i opgøret, der endte 3-2 til FC Nordsjælland.

De to angribere håber da også på at kunne tage den gode form med til den næste kamp mod Aab:

- Den måde vi kom ud til anden halvleg mod Brøndby er sådan, vi skal komme ud til alle kampe. Det skal vi tage med til på lørdag, fortæller Godsway Donyoh til FC Nordsjællands hjemmeside.

Angrebsmakkeren Asante holder dog fødderne på jorden og tilføjer, at selvom de begge håber, tør de ikke at love mål:

- Alt er muligt, men som jeg plejer at sige, behøver vi ikke at sætte for meget pres på os selv. Det er en holdpræstation, og det er ligegyldigt, hvor målene kommer fra, lyder det fra Ernest Asante. 

De to ghanesere forklarer, at successen i høj grad skyldes god kommunikation:

- Vi har en god fælles forståelse og ønsker at hjælpe hinanden. Når jeg siger noget til Ernest, lytter han og glemmer det ikke minuttet efter. Han tænker over det og tager det til sig, og ligeså gør jeg den anden vej. Det skal vi blive med, siger Godsway Donyoh.

FC Nordsjælland, der lige nu indtager en delt førsteplads med to sejre, tager søndag i mod Aab, der endnu har en sejr til gode.