Assistmageren Fisker: Der er så fuld af sjov inde i en skov
Foto: Getty Images
Superliga

Assistmageren Fisker: Der er så fuld af sjov inde i en skov

Kasper Fisker havde det gode humør på efter Brøndby-sejren over Hobro søndag aften. En kamp hvor han lagde op til begge BIF-scoringer.

Brøndby vandt søndag aften med 2-1 over Hobro, og det var en sejr som kom på plads efter blandt andet to assister af Kasper Fisker. Her var der tale om en spiller, som oplevede en kamp, der var som nat og dag.

Det gjorde han klart i et interview umiddelbart efter kampen med TV3+.

- I første halvleg er det ene af lorte-tanker. Det er ikke godt nok, og vi kommer ikke ud til kampen, som vi gerne ville og fuldt fortjent at Hobro fører ved pausen. Men i anden halvleg viser vi den klasse, som vi skal. Den eneste klasse, vi ikke viser, er, at vi ikke scorer på vores chancer. Men det kan være ligemeget lige nu, fordi nu vandt vi sgu.

Kasper Fisker fortæller desuden, at man på nogle tidspunkter i slutningen af kampen tænker, at det ikke kan lade sig gøre at komme tilbage i kampen. 

- Men det blev meget sjovt inde i en skov alligevel, smiler Fisker og tilføjer:

- Det er meget forløsende. Det er der ingen tvivl om. Folk begynder at snakke om det her udebanehalløjsa. Hobro spillede inden kampen "der er så fuld af sjov inde i en skov", så de er også godt klar over det. Men de havde ret. Det blev ret sjovt inde skoven til sidst i hvert fald, lyder det fra Fisker.

Med sejren er Brøndby oppe på en delt andenplads sammen med FC København, og de har nu to point op til FC Nordsjælland på førstepladsen.