Video : Tipsbladet
Superliga

Augustinsson: Werder Bremen har en plan med mig

Ludwig Augustinsson ser frem til at tørne ud for Werder Bremen, og han er begejstret for den plan, klubben har med ham.

FC København siger til sommer farvel til Ludwig Augustinsson, der efter godt to år i den danske hovedstad drager videre til Tyskland og Bundesliga-klubben Werder Bremen, Aftalen mellem de to klubber faldt allerede på plads for et par måneder siden.

I Werder Bremen bliver Augustinsson genforenet med sin tidligere holdkammerat Thomas Delaney, og han ser frem til de udfordringer, der venter ham i tysk fodbold.

- Det er den her plan, jeg har lagt med min familie og min agent. Det vigtigste har været at prioritere spilletid, og derfor har jeg valgt noget fra, hvor jeg måske havdet været andetvalg til at starte med. Der er ingen grund til at tage et for stort skridt og så havne på bænken. Så bliver det i stedet to skridt tilbage, siger Ludwig Augustinsson til TT og fortsætter:

- Jeg har troet på det her skifte i lang tid. De har en god plan med mig, og de tror virkelig på mig. Det er vigtigt, at jeg får spilletid, og hvis jeg gør mit bedste, er der store chancer for, at det også kommer til at ske.

Ludwig Augustinsson har underskrevet en fire-årig kontrakt med Werder Bremen, der aktuelt er nummer 13 i Bundesligaen.