Avis: AaB og Brøndby slås om Enevoldsen
Illustration
Superliga

Avis: AaB og Brøndby slås om Enevoldsen

Brøndby og AaB jagter Thomas Enevoldsen, der angiveligt foretrækker et skifte til sin gamle klub i det nordjyske.

Thomas Enevoldsens møde med KV Mechelen er ikke gået som forventet, og der har i lang tid floreret rygter om, at den tidligere landsholdsspiller er på vej hjem til dansk fodbold. De rygter har fået en spand kul lørdag formiddag.

BT skriver således, at Brøndby og Thomas Enevoldsens barndomsklub AaB jagter den 25-årige offensivspiller.

Ifølge avisen er Thomas Enevoldsen bekendt med interessen fra Nordjylland og den københavnske Vestegn, og angiveligt har han meddelt Brøndby, at han foretrækker et skifte hjem til AaB, som han høstede store triumfer med fra 2005 til 2009. Lønnen kan dog blive et problem for AaB, og det kan åbne en dør på klem for Brøndby.

- Jeg vil slet ikke kommentere klubnavne, men jeg vil gerne sige så meget, at jeg holder mine muligheder åbne, siger Thomas Enevoldsen til BT.

AGF blev tidligere på sommeren sat i forbindelse med Thomas Enevoldsen, men intet tyder altså på, at århusianerne er en del af kapløbet om VM-spilleren fra 2010.