Avis: FC Midtjylland henter tjekkisk back
Superliga

Avis: FC Midtjylland henter tjekkisk back

Ifølge Ekstra Bladet er det den tjekkiske back Filip Novak, der i dag bliver præsenteret hos FC Midtjylland.

Igår slog FC Midtjylland den engelske klub Southampton ud af Europa League - og i den anledning fortalte sportsdirektør Claus Steinlein, at man fredag ville præsentere et indkøb. 

Og det bliver ifølge Ekstra Bladet den tjekkiske venstreback Filip Novak, der spiller for Jablonec. Den tjekkiske venstreback var med, da det tjekkiske mandskab efter to kampe slog FC København ud af Europa League. 

Torsdag blev Jablonec tog elimineret fra turneringen, og i den anledning lød det fra Novak, at han ville drage mod nord. 

FC Midtjylland solgte tidligere på sommeren Frederik Møller, hvorfor Jesper Lauridsen sidenhen har været eneste mulighed for de danske mestre.