Avis: Jonas Dal lander trænerjob i Kjellerup
Foto: Dannie Rosenkrantz - Hobro IK
Superliga

Avis: Jonas Dal lander trænerjob i Kjellerup

Jonas Dal bliver ny cheftræner i Kjellerup IF, skriver Midtjyllands Avis.

Det er godt og vel et år siden, at Jonas Dal blev fyret som cheftræner i Esbjerg fB, og lige siden har han været arbejdsløs i fodboldens verden.

Det ser dog ud til at være slut nu.

Midtjyllands Avis skriver, at den tidligere Hobro-boss bliver ny cheftræner i Kjellerup IF fra 2. division. Klubben har kaldt til pressemøde tirsdag aften for at præsentere ny cheftræner, og det ser altså ud til at blive Jonas Dal. 

Kjellerup IF var i den forgangne sæson med i oprykningsspillet om at komme i 1. division, men holdet er stadig at finde i landets tredjebedste række. Kjellerup IF leverede en af de helt store sensationer tidligere på sæsonen, da holdet slog Lyngby BK ud af DBU Pokalen med en 4-3-sejr efter at have været bagud 0-3.