To back-scoringer gav Brøndby sejren over Kalmar
Foto: Nicki Reinhardt/Brøndby
Superliga

To back-scoringer gav Brøndby sejren over Kalmar

Johan Larsson og Riza Durmisi stod bag Brøndbys scoringer, da holdet vandt 2-1 over Kalmar.

Med en scoring i sidste minut sikrede Johan Larsson sejren for Brøndby, da de lørdag vandt 2-1 over svenske Kalmar ved Atlantic Cup i Portugal.

Det var ellers Johan Larssons backkollega, Riza Durmisi, som åbnede målscoringen. Efter 18 minutters spil driblede den vævre venstreback i Kalmars felt og sparkede Brøndby foran.

Kalmar udlignede dog i anden halvleg, da Pereira udnyttede en aflevering skråt tilbage i feltet.

Hvis kampen endte uafgjort, skulle de to hold ud i en straffesparkskonkurrence. Og det så det i lang tid ud til.

Men i kampens sidste minut besluttede Johan Larsson at gøre det onde ved sine landsmænd.

Højrebacken lavede en dribling inde i feltet og sparkede derefter bolden i nettet til slutresultatet 2-1.