
Når FC Midtjylland i weekenden tager hul på en ny Superliga-sæson bliver det stik imod al forventning ikke med Jonas Lössl mellem stængerne. I stedet bliver det Kasper Jensen, der skal vogte buret og det skuffer U-21-keeperen enormt.
- Jeg forstår ikke, at jeg bliver valgt fra i den her situation. Jeg synes, jeg har trænet godt, og der skal ikke være tvivl om, at jeg er ikke enig i den her beslutning, udtaler Lössl til sporten.tv2.dk.
Før starten på U-21-EM-slutrunden blev den unge keeper også valgt fra til fordel for Mikkel Andersen, så det nye slag kommer ikke på det rigtige tidspunkt.
- Det har været en hård periode. Det skal der ikke være i tvivl om. At jeg så får sådan en nyhed som den her, gør det da ikke specielt meget sjovere, men der er ikke ret meget andet at gøre, end jeg allerede gør. Det er langt fra første gang, jeg er andetvalg, men hver gang er jeg kommet tilbage. Det gør jeg også denne gang. Jeg er klar til at kæmpe, men det er klart, jeg er pissehamrende skuffet