Bassogog tilbage i AaB: En fantastisk oplevelse
Foto: Lars Rønbøg/Getty Images
Superliga

Bassogog tilbage i AaB: En fantastisk oplevelse

Angriberen fra Cameroun er tilbage i Aalborg og med fuldt fokus på den danske Superliga. Han har dog svært ved at glemme succesen ved Africa Cup of Nations.

21-årige Christian Bassogog er på ingen tid blevet Superligaens måske største salgsemne.

Den dygtige dribler fra Cameroun tryllede ved Africa Cup of Nations, vandt turneringen og blev kåret til turneringens bedste spiller, og nu er han så vendt tilbage til Aalborg, hvor træningen og optakten til Superligaen begynder for Christian Bassogog.

Med under en uge til AaB's første Superliga-kamp har Christian Bassogog nok et efterslæb, for han har ikke arbejdet med træner Morten Wieghorst og skal således først til at lære de taktiske ting i den nye træners system.

Bassogog ser frem til møde op til træning igen, men mindet om sejren ved Africa Cup of Nations har han ikke overraskende svært ved at slippe.

- Det har jo været en fantastisk oplevelse. Alle er kommet hen for at sige, at vi spillede en fantastisk kamp, at vi spillede en fantastisk turnering. Det var første gang, jeg spillede turneringen, og så endte vi med at vinde den. Det er jo fantastisk, siger Christian Bassogog til Nordjyske.

Det bliver interessant at se, om Christian Bassogog allerede er i spil til AaB's kamp på søndag mod AGF, for hans individuelle kvaliteter er fremragende, og han er i form, selv om han måske ikke lige har taktikken under huden i AaB.