Bedst og værst: Antipas' store show
Foto: Getty Images
Superliga

Bedst og værst: Antipas' store show

Hobro satte FC Nordsjælland voldsomt på plads søndag middag med en 4-0-sejr. Vi har set nærmere på, hvordan det gik til.

Hobro IK - FC Nordsjælland 4-0 (1-0)
1-0 Pål Kirkevold 25'
2-0 Edgar Babayan 53'
3-0 Björn Kopplin 56'
4-0 Quincy Antipas 66'

Kampens bedste:

Hobro IK:
Der var rigtig mange, som gjorde det godt for Hobro denne søndag. Vito Mistrati havde rigtige mange gode indsatser, men desværre også en slem afbrænder. Derfor bliver han overgået af Antipas, som trak et rødt kort på Skovgaard, scorede og assisterede. Et sandt show af offensivspilleren. 

FC Nordsjælland:
Det var bestemt ikke mange af FC Nordsjællands spillere, som gjorde sig positivt bemærket i dag. Men som altid giver Marcondes sig fuldt ud, og han kunne også med lidt held have kommet på scoringslisten i dag.

Kampens værste:
Hvor FC Nordsjælland næsten ikke havde nogle gode, så havde de mange dårlige. Dog må målmand Runarsson var den allerslemmeste. Udover de fire mål, som gik ind, så fumlede han også voldsomt rundt i flere omgange, hvilket gjorde livet meget svært for FCN's defensiv.

Kampens detalje:
Pål Kirkevold har scoret i ti kampe i træk nu, og han udbygger dermed sin Superliga-rekord.