Bedst og værst: FC København - FC Nordsjælland
Foto: Lars Poulsen/Polfoto
Superliga

Bedst og værst: FC København - FC Nordsjælland

FCK grundlagde sejren på 2-0 i slutningen af første halvleg med to scoringer af Nicolai Jørgensen.

FC København - FC Nordsjælland 2-0 (2-0)
1-0 Nicolai Jørgensen 40'
2-0 Nicolai Jørgensen 45+2'

Kampens bedste:

FC København:
Det er ikke kun fordi han scorer to gange, men det spiller naturligvis også ind. Det er dog imponerende så god, Jørgensen er. Han er klart FCK's bedste spiller. Det skal dog med, at Ludwig Augustinsson også spillede en flot kamp.

FC Nordsjælland:
Gudmundur Throarinsson, orar var i store dele af kampen den spiller, som FCN hængte sin hat på. Han havde det dog svært, men viste sine evner flere gange, hvor han især i første halvleg var god for nordsjællænderne.

Kampens værste:
Josua John viste sig ikke fra sin bedste side i dagens kamp, hvor han flere gange tabte bolden for FCN. Det gjorde, at de havde svært ved at komme frem over isen som de plejer i venstresiden.

Kampens detalje:
Det er sikkert ikke sjovt for Christian Poulsen at gå ud med en skade tidligt i kampen, men det er dog værd at bemærke, at han heller ikke sidste gang, han spillede mod FC Nordsjælland fik fuld spilletid. Dengang blev han smidt ud til gengæld.