Bedst og værst: Festersen bomber videre
Foto: Jens Dresling/Polfoto
Superliga

Bedst og værst: Festersen bomber videre

Hvem løb med overskrifterne, da OB på udebane besejrede Brøndby med 1-2 i Alka Superligaen.

Brøndby IF - OB 1-2 (1-1) 

1-0 Teemu Pukki 11´
1-1 Rasmus Festersen 29´
1-2 Rasmus Festersen 65´

Kampens bedste

Brøndby IF:
Teemu Pukki ville med sin scoring være det oplagte valg, men han får den ikke søndag. Det gør i stedet Johan Larsson, der er en fornøjelse at se på en fodboldbane. Leverede en smuk assists til hjemmeholdets scoring, og var konstant farlig offensivt. Stod solidt defensivt, selvom værterne lukkede to mål ind mod et efefktivt OB-mandskab. 

OB: 
Rasmus Festersen har fået en forrygende start på sin tid i OB. Lynede i første runde mod OB, og med begge scoringer for OB søndag bekræftede han sin rolle som storprofil i den kommende sæson. Skabte meget, var god i opspillet og var ikke mindst effektiv. 

Kampens værste:
OB vandt i Brøndby, men det betyder ikke, at alle består kampen. Kenneth Zohore leverede en gennemført anonym indsats oppe i offensiven, hvor han flere gange blev overmatchet. Fik ikke meget at arbejde med i første halvleg, og var anonym efter pausen, indtil han blev udskiftet. 

Kampens detalje: 
Brøndby´s første scoring søndag var som taget fra øverste hylde i europæisk fodbold. Et fantastisk oplæg fra Larsson, inden Pukki flot tog bolden ned og med stort overblik lagde den ind under Falkesgaard. Pukki burde have scoret flere mål søndag baseret på chancer, men kvaliteten af den enlige træffer kan der ikke pilles ved.