Bedst og værst: Kæmpe fejl af Skender i FCM-sejr
Superliga

Bedst og værst: Kæmpe fejl af Skender i FCM-sejr

Vi kigger nærmere på opgøret på Sydbank Park, hvor FC Midtjylland gæstede SønderjyskE.

SønderjyskE - FC Midtjylland 1-2 (0-1)
Mikkel Duelund 0-1 (35')
Johan Absalonsen 1-1 (47')
Morten "Duncan" Rasmussen 1-2 (73')

Kampens bedste: 

SønderjyskE: 
Bjørn Paulsen får titlen som kampens bedste for SønderjyskE, da midtbanespilleren med hårdt arbejde og utroligt løbepensum var en trussel for FC Midtjylland flere gange. Han er dygtig i begge ender, og det viste han igen idag. En undervurderet spiller. 

FC Midtjylland: 
Trods en sejr og to mål var det svært at vælge. Ikke fordi, at der var mange om buddet, men tværtimod. Dog falder valget på Erik Sviatchenko, der igen idag var bundsolid, reddede bolden på stregen, og guidede det urutinerede forsvar. En flot indsats. 

Kampens dårligste: 
Det kan vel ikke rigtigt være andre end Marvin Skender, der igen viste, at han trods flotte reflekser har sine mangler. Først og fremmest var han usikker ved dødbolde, og dernæst kostede han til dels FC Midtjyllands 1-2 mål. Skidt dag af Skender. 

Kampens detalje: 
Johan Absalonsens mål sendte tankerne tilbage på Marco van Bastens ditto. En høj bold dumper ned fra himlen i en svær vinkel, men alligevel får Absalonsen sat halv vrist/inderside på, og sender den i mål uden chance for Johan Dahlin. Flot mål.