Bedst og værst: Kluntede Tingager kostede OB dyrt
Polfoto/Mathias Svold
Superliga

Bedst og værst: Kluntede Tingager kostede OB dyrt

Tipsbladet.dk zoomer ind på kampen mellem AGF og OB.

AGF-OB 2-1 (1-0)

'11 Morten 'Duncan' Rasmussen (1-0)
'62 Rasmus Falk (1-1)
'72 Danny Olsen (2-1)

Bedste spiller

AGF

De elsker 'Dejlige Danny' i Aarhus, og det er med god grund. Danny Olsen spillede en god kamp fra sin position på midtbanen, leverede flere gode afleveringer og deltog tit i det opbyggende spil. Og så giver det naturligvis også pænt med point på pluskontoen, når man scorer det afgørende mål. 

OB

Rasmus Falk var igen i dag OB's bedste, og flere gang fandt han de huller i forsvaret, som ingen andre kunne se. Fine førsteberøringer og godt blik for spillet kendetegnede Falks kamp, inden han kryderede den herlige cocktail med et mål. OB kommer i den grad til at savne deres fodbolddansende offensivspiller i næste sæson, hvis der ikke bliver handlet ind.

Værste spiller

Frederik Tingager spillede noget klodset i OB-forsvaret torsdag aften, og han kom flere gange til kort mod Morten 'Duncan' Rasmussen på trods af sine 198 centimeter. Tingager viste flere gange usikkerheder, når bolden kom ved fødderne og kostede målet til 1-0.

Kampens detalje

Kort før pausen stak Niklas Backman en arm vandret ud i vejret og fældede Rasmus Falk med en parade i brystkassen. Falk gik i gulvet, men dommer Jørgen Daugbjerg gav noget uforståeligt ikke en advarsel til den svenske forsvarsspiller.