Bedst og værst: Madsen på toppen mod Brøndby
Foto: Jens Dresling/Polfoto
Superliga

Bedst og værst: Madsen på toppen mod Brøndby

Hvem var bedst og hvem faldt igennem, da Brøndby IF søndag tabte til SønderjyskE.

SønderjyskE - Brøndby IF 3-1 (2-1)

0-1 Johan Larsson 22´
1-1 Tommy Bechmann 37´
2-1 Nicolaj Madsen 38´
3-1 Nicolaj Madsen 61´ 
Rødt kort: Frederik Holst 80´

Kampens bedste:

SønderjyskE:
Ingen var over Nicolaj Madsen søndag aften i Haderslev. Midtbanespilleren leverede en stor kamp, og havde skud efter skud på mål. Tog hele tiden de rigtige løb, og scorede to flotte mål, hvor han stod i den rigtige position. Sæsonens bedste kamp fra Nicolaj Madsen, der sprudlede på en kold aften. 

Brøndby IF:
Kamil Wilczek var drønstærk i luften for Brøndby, og lavede mange gode ting i Haderslev. Lykkedes med at holde hovedet koldt i en ond kamp, men manglede den afgørende skarphed. Kunne dog med lidt marginaler have fulgt en god Brøndby-start op i Sønderjylland.

Kampens værste:
Jesper Juelsgaard er en rutineret herre, men spillede en rigtig skidt kamp mod SønderjyskE. Det fandt værterne hurtigt ud af, og man udfordrede gang på gang Juelsgaard med succes. Ikke den bedste optræden for den defensive profil. Kunne også være gået til Frederik Holst. En helt tåbelig udvisning og yderst urutineret lavet. 

Kampens detalje:
Mere end 6.000 tilskuere på plads på Sydbank Park. Det er meget godt gået af SønderjyskE, der dog har kvitteret med god fodbold i denne sæson.