Bedst og værst: Rasmus og Rasmus stod for afklapsning
Foto: Polfoto
Superliga

Bedst og værst: Rasmus og Rasmus stod for afklapsning

Tipsbladet.dk sætter fokus på det bedste og det værste fra OB's storsejr over FC Nordsjælland.

FC Nordsjælland - OB 1-5 (1-2)

1-0 Martin Vingaard 17'
1-1 Rasmus Festersen (Straffe) 22'
1-2 Rasmus Festersen 29'
1-3 Rasmus Festersen 72'
1-4 Kenneth Zohore 78'
1-5 Mathias Greve 90'

Kampens bedste:

FC Nordsjælland:
Martin Vingaard åbnede kampen på flot vis. Han stod for FC Nordsjællands føringsmål og spillede både sig selv og andre til chancer i første halvleg. Han faldt dog i niveau sammen med resten af holdet efter pausen.

OB:
Rasmus Falk var et mareridt for FC Nordsjælland med sine driblinger og var arkitekt til to af OB-målene. En værdig kandidat. Men man kan ikke argumentere mod et hattrick, og derfor får Rasmus Festersen naturligvis æren. Han var rigtig skarp på sine chancer.

Kampens værste:

Andreas Maxsø og FC Nordsjælland-forsvaret havde holdt clean sheet i de foregående tre kampe, og derfor var det en sand nedsmeltning at indkassere fem mål mod OB. Maxsø satte OB i gang med sit straffespark, og det var måske det, der ændrede kampen til OB's fordel. 

Kampens detalje:

OB's nye keeper Maksym Koval har fået en blandet start klubben, og han var ganske tæt på et sært drop i denne kamp. Et forholdvis enkelt skud blev pareret op i luften, og bolden var alt for tæt på at ryge tilbage ind i OB-målet. Han slap dog med skrækken.