Bedst og værst: Rygaard rykkede mod OB
Foto: Getty Images
Superliga

Bedst og værst: Rygaard rykkede mod OB

Lyngby fik en 1-1'er hevet hjem mod OB søndag eftermiddag. Vi ser nærmere på, hvordan det gik til.

Lyngby Boldklub - OB 1-1 (1-0)
1-0 Mayron George 5'
1-1 Anders K Jacobsen 52'

Kampens bedste:

Lyngby Boldklub:
Mikkel Rygaard var meget skarp i dagens kamp. Stod for assisten til holdets tidlige mål og havde flere gange OB'erne i sin hule hånd. Når han spiller sådan, så er der ikke mange forsvar i Superligaen, som kan følge med.

OB:
Målscorer Anders K. Jacobsen skal selvfølgelig nævnes for sin kølighed, men også en som Jens Jacob Thomasen skal have kredit for en meget stærk kamp, hvor han viser sine evner i både det offensive og defensive.

Kampens værste:
Der var ikke meget, som gik Helenius' vej denne søndag, og han blev heller ikke overraskende pillet ud efter blot 65 minutter. 

Kampens detalje: 
Målet til 1-1 kom efter en masse flotte kombinationer mellem OB-spillerne, som nærmest gjorde Lyngbys ditto helt rundtossede. Alt dette blev toppet med en stensikker scoring af 'AK'.