Video : Tipsbladet
Superliga

Bedst og værst: Sana og AGF var flyvende

Tipsbladet.dk zoomer ind på dagens Superligaopgør mellem AGF og Hobro IK.

AGF-Hobro 2-0
1-0 Morten Rasmussen 2’
2-0 Mustapha Bundu 88'

Kampens bedste:

AGF: Det er til at forstå, hvorfor AGF har hentet Tobias Sana. Svenskeren viste i glimt fremragende takter offensivt og drev gæk med Hobro-forsvaret, og han kan blive en stor profil for aarhusianerne, hvis han kan holde det niveau. I det hele taget var AGF bare stærkt spillende i dag.

Hobro IK: Quincy Antipas spillede kun lidt over en time for udeholdet i dag, men han satte et positivt aftryk på kampen. Han får titlen som kampens bedste spiller for Hobro IK, men inde i billedet var også Vito Hammershøy-Mistrati, som kan vise sig at blive et vigtigt aktiv for holdet i forhold til at sikre overlevelse.

Kampens værste: AGF's Bjørn Daniel Sverrisson havde flere farlige boldtab og defensive beslutninger. I dag kostede det ikke et mål som i sidste uge, men igen resulterede det i en udskiftning. Der begynder at tegne sig en tendens.

Kampens detalje: Det kan godt være, at det ikke var verdens flotteste mål. Faktisk var det lidt en øjebæ med et klumpspil, som gjorde Morten Rasmussen i stand til at score, men når det sker efter halvandet minut på den første chance, fortjener det omtale. AGF gjorde den dårlige start i sidste runde til skamme.