Bedst og værst: Sanneh på kanten af rødt
Foto: Ivan Riordan Boll/Polfoto
Superliga

Bedst og værst: Sanneh på kanten af rødt

Odense Boldklub - AC Horsens 0-1 (0-1)
0-1 Hallur Hansson

Kampens bedste:

Odense Boldklub:
I løbet af kampen havde OB's norske målmand Grytebust nogle afgørende redninger, og når markspillerne ikke løftede deres spil afgørende, så falder valget nemt på ham.

AC Horsens
André Bjerregaard er en dejlig spiller, som lægger en stor mængde arbejde i sine kampe. Det var også tilfældet i dagens kamp mod OB. Han kunne tilmed have scoret, hvis det ikke var fordi Hansson havde snuppet den for næsen af ham ved scoringen. Eller senere i kampen, da Grytebust tog en 100 procents chance.

Kampens værste:
Der var som sådan ikke nogen, der faldt helt igennem i kampen, men Horsens' Sanneh kom i problemer efter en halv times spil. Først var han ved at koste et mål efter en dårlig tilbagelægning. Han reddede dog selv situationen - dog ulovligt og som sidste mand inden en oplagt scoringsmulighed. Kunne have kostet rødt kort. Han slap med gult.

Kampens detalje:
André Bjerregaards mere eller mindre bevidste assist til Hansson var hans femte i denne sæson, og dermed er oprykkeren nu nummer ét på assistlsten.