Bedst og værst: Sørensen med årets afbrænder
Foto: Jens Dresling/Polfoto
Superliga

Bedst og værst: Sørensen med årets afbrænder

Hvem var bedst og hvem havde ikke en heldig aften, da SønderjyskE søndag havde besøg af FC Vestsjælland i Alka Superligaen.

SønderjyskE - FC Vestsjælland 1-1 (0-1)

0-1 Dennis Sørensen 41´ 
1-1 Jean Claude-Bozga (selvmål) 74´

Kampens bedste: 

SønderjyskE

Hver gang det blev farligt for SønderjyskE, var Silas Songani manden bag. Overløb sin modstander efter behag på kanten, men savnede som ofte før kvalitet i sine indlæg. Skabte dog stor respekt blandt modspillerne, der havde svært ved at finde en passende måde at forsvare mod Songani´s fart og driblinger. Var manden bag det indlæg, der sikrede SønderjyskE en ny sæson i Alka Superligaen. 

FC Vestsjælland

Man ved, hvad man får, når Rasmus Festersen sættes på banen. FCV-profilen bidrager med hårdt arbejde, løbearbejde samt fight i høj klasse. Søndagens kamp i Haderslev blev ingen undtagelse, hvor Festersen flere gange skabte uro i SønderjyskE-defensiven. Tog gode løb ind i banen, mens han havde et glimrende overblik. Som minus misbrugte han for mange chancer. 

Kampens værste: 

I midtugen blev Marvin Pourie den helt store helt for SønderjyskE, da han med hattrick sænkede Esbjerg. Det var dog ikke godt, det angriberen leverede i Haderslev i søndagens duel. Ville for meget på egen hånd, og savnede kvalitet i de dueller, han lagde op til. Tog mange af de rigtige løb, men blev ikke farlig for alvor.

Kampens detalje: 

Nogle chancer er så store, at de er sværere at misbruge end at sende i nettet. Sådan en fik FC Vestsjælland og Dennis Sørensen efter seks minutters spil, da angriberen skulle sparke en ripost i et tomt mål. Helt upresset og helt uden forhindringer formåede Sørensen dog på en eller anden måde at overplacere sit forsøg forbi mål. Brændte alt for meget mandag, men scorede dog et vigtigt mål.