Video : Tipsbladet
Superliga

Bedst og værst: Sverrisson styrede slagets gang på Ceres Park

Tipsbladet.dk zoomer ind på onsdagens Superligakamp mellem AGF og Esbjerg fB.

AGF - Esbjerg fB 3-1 (1-1)
1-0 Kasper Junker (2')
1-1 Mads Hvilsom (28')
2-1 Björn Daniel Sverrisson (55')
3-1 Morten 'Duncan' Rasmussen (90+5)

Kampens bedste:

AGF:
Björn Daniel Sverrisson havde stor andel i, at Esbjergs midtbane var som forsvundet i store dele af kampen. Midtbanespilleren styrede slagets gang og blev derudover matchvinder med sin 2-1 scoring. 

Esbjerg fB: 
Robin Söder sparkede efter kun 45 sekunder et skud på stolpen. Senere lagde han op til Mads Hvilsoms 1-1 scoring. Generelt var svenskeren med i de fleste offensive situationer for gæsterne. 

Kampens værste
I en kamp, hvor esbjergs midtbane generelt var ganske anonym, går titlen til Lasha Parunashvili, der egentlig kun gjorde sig bemærket en enkelt gang - det var, da han holdt Morten 'Duncan' Rasmussen tilbage i en omstilling og modtog et gult kort.

Kampens detalje
Daniel A. Pedersen havde ikke været på banen i mange minutter, før han sendte et vanvittigt skud afsted helt ude fra sidelinjen. Det var nu nok tænkt som et indlæg, men bolden fløj direkte mod det korte hjørne. Jeppe Højbjerg måtte banke ind i stolpen og risikere sin nyrefunktion for at nå skuddet.

Alternativt kunne titlen gå til Amini, der i en presset situation på midtbanen hiver en lækker Laudrup-finte frem.